Fra likes til loyalitet: 5 tips til at styrke dine community management aktiviteter på sociale medier

Fra Likes Til Loyalitet

I en digital verden anno 2023, hvor algoritmer og betalt content dominerer landskabet på sociale medier, overser mange ofte betydningen af, hvor stort et kraftcenter community management kan være for brandbygning og loyalitet. Derfor giver vi dig her fem tips til, hvordan du kan omdanne flygtige likes til dyb loyalitet og på den måde etablere et stærkt community på sociale medier.

1. Lær din målgruppe at kende 

For at kunne engagere, er det essentielt at få fastlagt, hvem du ønsker at tale og gå i dialog med. Er det forældre, kokke eller sportsinteresserede du ønsker at ramme? Fang dem hvor de er og tag tid til at lære dem at kende. Hvad er deres udfordringer? Hvad søger de efter? Hvad interesserer dem? Hvad interagerer de mest med? Ved at sætte dig i deres sted kan du gøre din kommunikation meget mere skarp og relevant.

 

2. Skab dialog, ikke monolog

Sociale medier handler om samtale. Lyt til dine følgere og start en dialog enten ved at stille spørgsmål i dine opslag, opfordr til feedback eller ved aktivt at deltage i samtaler i kommentarsporet. Det kan rent faktisk være du kan lære noget af dem, som du kan tage med videre i både produkt- og contentudviklingen.

 

3. Høj frekvens 

Det er ikke nok kun at besvare kommentarer og beskeder en gang imellem. For at sikre loyaliteten er det essentielt at være konsekvent i din community management. Lav derfor gerne et check ind hver dag, og gerne flere gange om dagen på alt fra beskeder, kommentarer til anmeldelser. Derudover anbefaler vi at afsætte cirka 1 time om ugen til rent organisk at finde nye, relevante følgere til din side. Dette kan gøres ved at følge deres profil eller interagere med deres indhold. Opretholder du en høj frekvens i dit community management er du godt på vej til at få opbygget en loyal følgeskare.

 

4. Vær tålmodig

Det tager tid at skabe et loyalt community, så vær tålmodig. Husk, at loyalitet på sociale medier ikke kan købes – den skal fortjenes. Det stærkeste community er dem der føler sig hørt og værdsat. Ved at investere tid og ægte engagement i dit community, kan du omdanne de flygtige likes til varige relationer, der forbliver loyale og ønsker at engagere sig med dit brand, selv i en flygtig, digital æra.

 

5. Lær af din indsigt 

Brug indsigterne fra den gældende platform til at forstå hvad der virker og hvad der ikke gør. Se nærmere på, hvilke former for indhold der skaber mere engagement og tilpas din strategi efter det. Lær af dine ’fejl’ til at skabe noget stærkere dagen efter. Opbyg et svarark til de gængse spørgsmål, så du undgår at skulle starte forfra hver gang. Og husk at fremhæve både de gode og mindre gode dialoger med resten af teamet. På den måde kommer I bedst muligt under huden på jeres følgere.

Ønsker du at høre mere om, hvordan community management kan være det rette strategiske værktøj for dit brand?

Administrerende direktør

Stephan Pors Knudsen

SEND EMAIL +45 29 92 47 04
Stephan Professionel