Er Snapchat din næste brandingkanal?
Dato
onsdag den 2. marts 2022
På kort tid er platforme som Snapchat og TikTok blevet eftertragtede for mange brands. Flere store fødevarevirksomheder som Arla, Meny og Danish Crown er allerede hoppet med på bølgen. Men virker det?
Vi oplever ofte, at mange virksomheder undervurderer Snapchat og de muligheder, platformen kan tilføre til deres marketingsmix. Siden Snapchat lancerede deres annonceringsadministrator i 2014, er der sket en markant udvikling, som kan have stor gevinst – også for B2B-virksomheder.
Din målgruppe er på Snapchat
Ja, du læste rigtigt. Platformen er ikke længere domineret af 13-17-årige. Selvom mange har svært ved at tro på det, er hele 38% i alderen 35+ på Snapchat. Til sammenligning udgør den helt unge målgruppe nu kun 11%.
Desuden er antallet af daglige brugere steget med 22%, svarende til 51 millioner nye brugere – det er et bemærkelsesværdigt stort antal.
Skiftet til en mere købeklar målgruppe gør Snapchat til en betydningsfuld spiller, i sammenspil med andre sociale medier.
Læs vores vigtigste learnings fra annoncering på platformen – det er ret effektivt, hvis vi selv skulle sige det!
Fokuser på Story Ads
Der eksisterer forskellige måder at annoncere på Snapchat, men ud fra vores learnings giver ’Story Ads’ det bedste udkast. Denne type annonce bliver eksponeret i ’Discover’ sektionen, hvor man kan se indhold fra influencers, magasiner og brands. Men selvom dette format giver det bedste udkast, så har mange endnu ikke fået øjnene op for ’Story Ads’. Nogle af fordele ved at fokusere på ’Story Ads’ er:
- Brugeren kan aktivt klikke sig ind på en annonce og se op til 3-20 videoer, hvor du som annoncør selv bestemmer rækkefølgen. Et godt tip er, at jo længere din ’Story Ad’ er, jo bedre.
- Derudover har Snapchat også gjort det muligt for virksomheder at vælge, hvilket indhold jeres annonce skal placeres ved. Er dit indhold underholdning så kan du placere det sammen med ’underholdning’ og ikke ’lifestyle’.
- Høj konverteringsrate
Disse fordele skaber en helt ny mulighed for, hvordan brugeren oplever din annoncer, da det kommer i et mere naturligt flow.
Eksempler på ’Story ads’.
Ram specifikke Snapchat-brugere
Du kan segmentere din målgruppe gennem forskellige faktorer og derved ramme ret specifikke Snapchat-brugere. De elementer du kan målrette mod er:
- Interesser og opførsel
- Demografi
- Lokation
- Brugerdefineret målgruppe
- Lookalikes, også kaldet kopimålgruppe. Algoritmen vælger en målgruppe, der minder om din målgruppe baseret på de data, du giver Snapchat.
Den brugerdefinerede målgruppe er de brugere, som har set dine annoncer eller interageret med din virksomhed i en eller anden grad. Derudover er det muligt at nå ud til brugere baseret på deres online og offline interesser. Men det er også muligt at vælge segmenter inden for fire forskellige kategorier: lifestyle, shoppers, viewers og visitors.
Lifestyle-kategorien består af over 100+ interessekategorier, som er baseret på hvilket indhold brugerne ser på platformen.
Shoppers er baseret på baggrund af, hvad brugerne køber online og offline.
Snapchat tilbyder 33 foruddefinerede målgrupper baseret på, hvad de kan lide at se inden for tv, film og video.
Visitors er baseret på de steder, som brugerne besøger i løbet af deres dag. Alt fra restauranter, butikker til underholdningssteder.
De mange muligheder og segmenteringer gør det muligt for jer at ramme utrolig specifikke målgrupper ud fra interesser og tidligere interaktioner med din virksomhed.
Afprøv forskellige kreativer
Kort og kontant - dine annoncer er spildt arbejde, hvis ikke du har de rigtige kreativer til annoncering på Snapchat. Det er muligt at anvende både billede og video, men vi oplever at video generelt performer meget bedre.
Her er vores tips til at skabe en god Snapchat video:
- Hold den på maks 15 sekunder.
- Inkluder gerne lyd. Men vær obs. på, at den forkerte brug af lyd kan have negativ effekt på annoncens performance.
- Fjern underteksterne, modsat Facebook er de ikke nødvendige her, da de fleste brugere ser video med lyd.
- Inkludér de mest centrale budskaber i videoen, da annonceteksten næsten er usynlig.
- Brug gerne formatet 9:16.
Skal du i gang med Snapchat?
Ser du også Snapchat som en platform, der kan passe ind i dit marketingmix? Kontakt os gerne – vi kan hjælpe dig.
Vores digitale specialister har tidligere skabt nogle helt fantastiske resultater for vores kunder med annoncering på platformen. Skal du være den næste?
Skal Snapchat være din næste brandingkanal?
Kontaktchef
Niels Henrik Duevang
SEND EMAIL +45 28 19 33 36